runner
blog
Log på som forfatter

 Løberne skriver


[ Mia Beck Lichtenstein ] [ 04-04-2012 kl. 18.14]
Berlin halvmarathon
Søndag den 1. april gennemførte jeg Berlin halvmarathon. Det er mit første halvmarathon i 15 år, og det var en stor oplevelse. Mere end 25.000 løbere fyldte Berlins hovedgader og 180.000 tilskuere var fordelt over hele ruten. Tilmed gjorde orkestre, dansere og gymnaster løbeturen til en lang underholdning.

Solen skinnede fra en skyfri himmel og temperaturen viste 8 grader.
De første 15km gik let og planmæssigt, men derefter var det rigtig hårdt, hvilket nok skyldes, at jeg ikke har løbet lange ture inden. Tiden blev 1.34.54 og var et minut fra min personlige rekord.

Turen blev tilbagelagt i den nye Adizero Aegis fra Sporten i Svendborg. En perfekt sko til distancen og ingen vabler.

Jeg har haft det rigtig godt efter løbet og har mod på flere af de lange ture. Det kommende forår byder primært på 5 og 10km løb i de fynske byer, hvilket jeg glæder mig til.
[ Jonas Ejlertsen ] [ 29-03-2012 kl. 14.22]
Sæson 2012
Så er den nye sæson skudt i gang og de første løb er gået rigtig godt.
Årets vintertunerings løb er blevet til både medaljer (2x sølv) på de 2 cross distancer samt til PR på både 15 km distancen i vinter og sne samt på 10 km distancen til DM 10 km landevej i Fælledparken. Sidstnævnte løb som blev til en ny PR 13 sekunder hurtigere end den gamle. Løbet var rigtig hårdt og jeg var ikke optimalt løbende. Jeg ramte simpelthen bare ikke dagen men der er heldigvis flere 10 km løb her i foråret hvor jeg vil forsøge at forbedre tiden. Vinterens træning har stået på mange km på mellemdagene og hurtige intervaller på træningsdagene. Jeg har i år valgt at satse på de kortere distancer i foråret og på marathon distancen i efteråret, hvor det helt store mål er Berlin marathon. Jeg glæder mig til denne sæson.
[ Mia Beck Lichtenstein ] [ 31-12-2011 kl. 15.08]
Søhus-Stige Nytårsløb
Teamet anbefaler: Søhus-Stige Nytårsløb. Et lille, hyggeligt løb med flotte præmier til vindere samt gode lodtrækningspræmier. Der var lækker forplejning i form af både østers, kransekage, champagne, chokolade, frugt og sodavand. Ruten var flad, hurtig og der var god vejvisning.
Eneste minus var, at 10 minutter før start, blev starten rykket 5 minutter frem, hvilket ikke blev annonceret tydeligt. Både ros og kritik er overbragt til arrangørerne, som gentager successen næste år.
[ Mia Beck Lichtenstein ] [ 01-09-2011 kl. 17.06]
På vej tilbage
Efter at være blevet udredt og skannet har jeg fået grønt lys for at starte genoptræning. Der er ingen tegn på diskusprolabs, men dog lidt slid nederst i lænden. Jeg styrketræner lænd og bækken og er så småt begyndt at løbe meget langsomme og korte ture. Jeg forventer, at jeg om et par måneder er klar igen :-)
[ Mia Beck Lichtenstein ] [ 16-08-2011 kl. 19.45]
Skadet
I foråret fik jeg tilbagevendende smerter i højre bækken og baglår, som henover sommeren er blevet forværret. På trods af, at jeg har reduceret min løbetræning med 70% har jeg stadig mange smerter og skal nu udredes for diskusprolaps. Derfor er jeg ukampdygtig i den kommende tid. Held og lykke til holdkammeraterne. Jeg håber, at jeg er tilbage om et par måneder. Jeg holder mig i gang med alternativ træning ind til ryggen er god igen :-)
[ Jonas Ejlertsen ] [ 24-06-2011 kl. 10.57]
Team samling i Svendborg
Lørdagens samling og træning i Svendborg bød på, fed træning(tusind tak til Nina for at sætte ruten op og til dem som deltog trods regn og blæst). Dejligt at der var nogle som var med på en lille badetur fra broen ved Christiansminde efter træningen!!! Efterfølgende foredrag og hygge i Svendborg karate klubs lokaler var rigtig godt. Dejligt med en hel dag med løb, hygge og netværking på tværds af distancer og køn. Tusind tak til Lars, Mie, Jens Nina, og Ronni for at gøre det til en fed dag. Ses der ude i sommerlandet. Go "sommerferie"!!
[ Jonas Ejlertsen ] [ 04-06-2011 kl. 14.01]
Maraton...
Maraton i Hamborg og Stockholm i super vejr.
Søndag den 22 maj stod på årets første maraton. Vejret bød på høj sol ikke en sky på himlen let vind og tempraturen i målområdet sneg sig op omkring 27 grader da jeg efter 2 timer og 47 minutter kom i mål, Hamborg maraton var igen en kæmpe oplevelse og endnu en ny rekord. Den 3 nye personlige rekord på 3 uger. Første rekord blev sat til lillebælt halv maraton i 1 time og 15 minutter. Næste rekord blev sat til Fjordager 10 km løbet i tiden 33 minutter og 18 sekunder. 6 dage efter Hamborg maraton bød Stockholm maraton op til dans, en meget kuperet men utrolig flot rute i dejlig solskin. Her blev tiden dog ikke noget at skrive hjem om.(kom rundt i 3 timer og 5 minutter).

Nu glæder jeg mig til næste weekends 24 timers løb som bliver både sjovt og hårdt.
[ Mia Beck Lichtenstein ] [ 28-05-2011 kl. 13.56]
Intersportstafetten Allerød

I onsdags drog Nina, Katrine (vores ekstra løbekvinde) og Mia den lange vej til Nordsjælland for at deltage i Intersportstafetten, som fandt sted i de store skove i Allerød. Løbet var præget af god stemning, godt vejr og var udmærket arrangeret. Der var gode badeforhold og god forplejning efter løbet i form af sportsbolle, frugt og vand.

Løbet kan helt klart anbefales, men man skal være opmærksom på afvisningen, da man løber alene i en skov med mange sving på små stier. En teknisk krævende, men sjov, rute.

Der er desværre ikke individuel tidstagning, så holdpræstationen er i centrum. Det giver en god fællesskabsfølelse.

 

[ Nina N. Beck ] [ 16-05-2011 kl. 15.16]
Iform Kvindeløb

Søndag deltog teamsportenconflicts damer i iform kvindeløb i Odense. Efter sidste års arrangement var der bestemt plads til forbedringer fra arrangørernes side. Sidste år var ruten for lang, og det var meget svært at komme til at løbe (især på 10km).

I år var det bedstemt en noget bedre oplevelse. Ruten passede perfekt, og 10km ruten var i år lagt om, så de kun løb sammen med 5km-løberne på den sidste del af ruten.

Dog er der stadig plads til forbedringer. Ca. 200-300m løber man mod de 5km løbere, som er på vej ud på ruten, og det er næsten umuligt at komme den modsatte vej. Det bør overvejes at dele vejen op, så man kan løbe frit både ud og hjem på ruten. Derudover er der mange sving på den sidste del af ruten, hvor vejviserne generelt var for dårlige til at vise vej og gøre sig synlige, hvilket desværre resulterede i, at en del løb forkert. Alt i alt var det dog en god oplevelse men til et løb, der ligger i den højere ende af deltagergebyrer, bør alting fungere perfekt.

[ Jonas Ejlertsen ] [ 03-05-2011 kl. 14.49]
Egeskovløbet
Lørdag galt det Egeskovløbet.
Da starten gik "kun lidt forsinket" var der fuld fart over feltet, så forsøgte at hænge på en som lage ud i et meget hurtigt tempo, men efter 700-800 meter tabte faldt tempoet og jeg førte resten af løbet.
Ruten gik primært på grusvej, markvej og skovstier. Det var en rigtig flot løb med super afmærkning, go vejvisning og god forplejning i målområdet.
Jeg vandt løbet i tden 33.06.
Charlotte vendt 5 km distancen så endnu en super dag for TeamConflictSporten.dk
Kan opfordre alle løbere til at deltage i dette løb til næste år.
[ Mia Beck Lichtenstein ] [ 22-04-2011 kl. 17.57]
Valdemarslotløbet
Anden påskedag bliver fejret ved Valdemarslotløbet på Tåsinge. Alle løberne fra Team Sportenconflict.dk stiller til start, og vi glæder os. Hep, hep!
[ Charlotte Christensen ] [ 11-04-2011 kl. 22.41]
Danskefragtmændløbet
Solen skinnede fra en skyfri himmel - Ny PR på 5 km i mine nye Adidas løbesko fra Sporten og heppekor fra conflict.dk. Fantastisk dag - glæder mig allerede til næste løb
[ Jonas Ejlertsen ] [ 09-04-2011 kl. 15.02]
Forår på vej
Danskefragtmænd kan andet end bringe pakker og paller ud....de kan bestemt også arrangere løb. Dagens løb i Tietgenbyen i Odense var et godt arrangeret løb på en fin flad rute men dog med en del blæst. Solen skinnede fra en skyfri himmel da løbet blev skudt i gang. Ruten som var en 5 km rundstrækning skulle løbes 2 gange og efter 33 minutter og 44 sekunder var jeg i mål i ny PR.  De gule Asics løbesko var ret tunge den første runte men 2 omgang var de flyvende!!!
[ Nina N. Beck ] [ 14-03-2011 kl. 18.08]
Dagens løbeerfaring

Mindre god ide at løbe en tur i skoven, når det har regnet hele dagen. Forsøgte at hoppe over et mudderhul men landede lige i det i mine NYE adidas sko fra Sporten. Øv nu er de ikke så hvide mere. Ellers er jeg vældig glad for dem, og kan næsten ikke vente til at mine nye konkurrencesko fra Adidas kommer hjem i Sporten.

[ Jonas Ejlertsen ] [ 13-03-2011 kl. 21.59]
Stige Ø løbet 13/3
Dagens 10 km løb på Stige Ø i et meget kuperet terræn, med masser af mudder, grøfter, vand og bakker der skulle forceres.  Et cross løb som varmt kan anbefales til næste år. Jeg sluttede på en 3 plads i tiden 41.38 ca 2 min efter vinderen og med næsten 6 minutter ned til nr 4.
Bestemt ikke et løb som man sætter nogen ny personlig rekordt men bestemt en fedt løb. Der kommer nogle fede billeder her på siden fra løbet. Ser frem til Tåsinge løbet næste søndag.
[ Mia Beck Lichtenstein ] [ 13-03-2011 kl. 20.58]
Fyens Etape Marathon
Glæder mig meget til Etapen den 20. marts i Nyborg! Kom så tøser!
[ Lars Mogensen ] [ 10-03-2011 kl. 15.44]
Sådan
Det var en kanon flot start for teamsportenconflict.dk
Stort tillykke alle sammen:-)
[ Brian Rasmussen ] [ 09-03-2011 kl. 13.17]
Kære team
Velkommen til Jeres blog - god fornøjelse.